Om marie


Selvom et menneske ikke kan leve af kunst, kan kunsten gøre et liv værd at leve. Den gør sulten værd at udholde. Den gør bekymringer, den gør sorger, den gør et liv, der ville være blottet for indhold, til at holde ud. Den puster liv i livet. / John Sloan


Marie fik som lille en hjerneskade som følge af en udiagnosticeret stofskiftesygdom. Hun sidder i kørestol og kan kun bruge sin venstre hånd. Hun kan ikke læse og ser derfor kun danske film, som hun til gengæld ser rigtig mange af. Hun er specielt glad for gamle danske film og de gamle, afdøde skuespillere er ofte til inspiration for hende. Specielt Dirch Passer har haft en stor plads i hendes hjerte og hendes billeder.

I dag er det ofte gamle sort hvide fotografier, der inspirerer hende, og som hun giver nyt liv med klare farver og pudsige detaljer. Gruppebilleder med mange personer samlet, som f.eks. da Kong Christian X red på sin hest Rolf gennem København på hans 70 års fødselsdag eller et gammelt billede fra 1925, hvor Aarhus borgmester Jakob Jensen modtager en delegation fra Tjekkoslovakiet på Varna.